Individuelle forløb
Et individuelt forløb vil variere i forhold til om det vedrører præstationsoptimering, egentlig terapi eller støttende samtaler. Nogle gange kan det være en blanding. Det kan også være sparring omkring mental sundhed og trivsel generelt eller hjælp til at finde mening i tilværelsen som fodboldspiller, herunder håndtering af de problemstillinger, som vi alle møder i livet. Eller det kan være mere specifikt i forhold til dit virke som fodboldspiller og hvordan du kan overkomme udfordrende perioder eller optimere dine præstationer.
Tidligere har jeg arbejdet med emner som:
Håndtering af modgang
Professionelle sportsudøvere står over for diverse udfordringer, der kan påvirke præstation og trivsel. Det kan være mangel på selvtillid, præstationsangst og forventningspres, der kan resultere i ustabile præstationer og mental træthed. Desuden kan skader, klubskifte og belastende relationer med medspillere og trænere forværre situationen. Personlige problemer som ensomhed og lavt selvværd kan forstærke kompleksiteten yderligere. Det er derfor afgørende, at du håndterer disse udfordringer gennem støtte og vejledning. I bedste fald tænker du forebyggende fremfor at reagere når skaden er sket.
Præstationsoptimering
Jagten på de sidste procenter/promiller, der kan gøre forskellen og give ”de bedst mulige præstationer” over tid og dermed øge sandsynligheden for at du når dine mål.
Resultatet af en præstation kan vi ikke vide os sikre på, men selve præstationen kan vi med stor sandsynlighed forbedre ved at se nærmere på din forberedelse før, din adfærd og attitude under, og evaluering og restitution efter opgaven. Det foregår gennem mentaltræning, som også bruges i andre præstationskontekster, for eksempel i forsvaret.
Personlig udvikling
Tilbydes til både spillere og andre personer indenfor fodbold. Det kan være du er træner og nysgerrig på egen stil og fremtoning, eller håndtering af dine spillere eller stab? Her tager vi udgangspunkt i personlighedstesten ”NEO-PI-r”, som jeg er certificeret i. Den anses som en af de mest valide personlighedstest der findes og giver et godt udgangspunkt for det videre forløb. Du kan læse mere om testen her.
Jeg tilbyder derudover følgende ydelser:
Supervision
Tilbydes psykologer på vej mod autorisation eller til sportspsykologiske konsulenter, der ønsker sparring på deres virke. Se eventuelt mere på dette her.
Foredrag
Jeg afholder foredrag om forskellige emner relateret til præstationspsykologi. For yderligere detaljer, se mere på dette her.
Undervisning
Jeg underviser for DBU i fodboldpsykologi. Læs eventuelt mere om deres kurser her.